Menu

Slabbedaskerklubben

Åben turnering for alle

- også gæster, som kan komme og spille med de lokale!
"Slabbedaskerklubben" er en lille klub i klubben, som har eksisteret siden 1985.
Klubben er et tilbud til spillere med HCP. slag fra 0-42.
Der bliver spillet i 2 rækker hver lørdag/søndag og på alle helligdage året rundt, hvis ikke der er andre klubarrangementer på Banen - hold øje med klubbens og Fanø Golf Links matchplan og kalender

Sommerbanen:

HCP: 0 - 23 slag: Spiller stableford med starttid kl. 08.30
HCP: 0 - 42 slag: Spiller Stableford med starttid efter at spillerne kl. 8.30 har slået ud. 

Om vinteren spilles 14 huller kl. 9.00 for begge hcp-rækker frem til sommerbanen åbner.

Den 1. søndag i måneden spiller HCP: 0-20 slagspil 

Generalforsamling

"Slabbedaskerklubben" afholder deres årlige generalforsamling hvert år den første lørdag i marts kl. 13. Efter dagens match er der generalforsamling i klubhuset.

Dagsorden til generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassererens beretning
4. Valg af bestyrelse
5. Revisor
6. Indkomne forslag.
7. Eventuelt. 

Efter matchen bliver der serveret GULE ÆRTER med snaps og ØL. 

Afslutningsmatch:

1. lørdag i november 

I år er afslutningsmatchen dog aflyst pga andre arrangementer i klubhuset - Præmier uddeles på generalforsamlingen i marts, og afslutningsmatchen erstattes af en åbningsmatch i april 2018

Julefrokost:

Næstsidste lørdag før juleaften 

Matchfee er i begge rækker kr. 20 kr. For disse 20 kr. får du efter matchen 1 øl /vand/kaffe, og hvis du er vinderen i din række, får du som præmie dine 20 kr. tilbage.

Stregpenge: 3 kr. pr streget hul – out of bounce: 5 kr. pr stk. Maxpris for en rund er dog 25 kr. 

Når banen åbner, skal der puttes færdig!

Det er vigtigt at sørge for, at de deltagere på det hold, du har trukket, får en god dag på golfbanen. Derfor er det vigtigt, at du fuldfører den runde, du påbegynder. Hvis der er afvigelser (vagttelefoner o.l.), så giv venligst besked ved lodtrækningen, så der kan tages højde for eventuelle afbrydelser. 

Vi ønsker jer alle en rigtig god sæson.

Bestyrelsen 

Formand: Elisabeth Nue Møller
Kasserer: Jens E. Svendsen
Næstformand: Lis Sørensen
Bestyrelsesmedlem & Revisor: Lis Frost

 

 

 

Senest ændretsøndag, 22 oktober 2017 09:12
Til toppen