Menu

Sneglene

Klubben henvender sig til modne gentlemen med høj moral og i dadelfrit levned, der er fyldt 60 år og har erhvervet DGUs kort.
Max. handicap: 36, men ellers fleksibelt syn på samme.
Der spilles mandag og onsdag kl. 09:30. Matchfee er 10 kr. 

Vedtægter for Snegleklubben
Definition: Snegleklubben er en klub i klubben (Fanø Vesterhavsbads Golfklub).
Formål: At fremme golfspillet blandt modne gentlemen med høj moral og vellevned.
Medlemmer: Alle golfspillende mænd der er fyldt 65 år
Prøvemedlemmer: Aspiranter kan optages efter det fyldte 60. år, hvis deres fysiske og psykiske fremtræden røber en sådan tilbagegang, at det er åbenbart, at de vil opfylde de generelle betingelser efter passende tid. Sådanne prøvemedlemmer har samme rettigheder som rigtige.
Kontingent: Medlemmer over 80 år er kontingentfri. Det er resten også.

Ledelsen:
Snegleklubbens ledelse består:
Formand Flemming G. Lauridsen.
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 21649390

Formandens opgaver/rettigheder:
- opstarte mandagens og onsdagens spil.
- koordinere generalforsamlingen og den efterfølgende frokost og julefrokost.
- ansøge om tilskud til udflugt og organisere samme udflugt.
- på valg ved hver generalforsamling.
- have ret under alle forhold.

Aktivitet: At spille ni-hullers golf en eller flere gange om ugen. 
Matchfee: 10 kr., Indsatsen udloddes med 1 vinder ved 5 deltagere eller derunder. Ved deltagerantal imellem 6 og 12, er der 2 vindere. Præmien fordeles med fordelingstallet 60% - 40%. Ved mere end 12 deltagere deles præmiesummes imellem 3 vindere efter forholdet 50% - 30% - 20 %
Spillet ledes af formanden. I tilfælde af uenighed - så gælder det, at formanden altid har ret. 

Handicap
Fanø Vesterhavsbads Golfklubs konverteringstabel for spil på 9 huller er grundlaget for udregning af den enkelte snegls slag på de ni huller. Ved brøk formindskes til helt tal
Det enkelte medlems FVG-handicap benyttes når der skiftes fra vinter til sommerbane og omvendt. Udfra FVG´s konverteringstbel udregner formanden det enkelte medlems antal slag. Med nye handicapregler vil i spille fortløbende tællende runder, hvor scorekort indleveres til kontoret med nummer og navn. Der er interne regler i Snegleklubben for op og nedskrivning af handicap, hvis ikke de nye regler slår til  

Etik: Der er håneret og –pligt overalt. Der må naturligvis ikke mobbes.
Generalforsamling: Er klubbens øverste myndighed. Den forsøges tilstræbt placeret i Fanøugerne 

Dagsorden til generalforsamling:
Formandens ultrakorte beretning
Indkomne forslag (Vedtægter).
Vedtægterne kan ændres ved simpelt flertal.
Valg af formand - samme er på valg hvert år.

Evt.

 

Senest ændretonsdag, 27 april 2016 08:23
Til toppen