Fanøugerne 2023

I slutningen af sommeren 2023 afholdes Danmarks ældste åbne, internationale golfturnering: "Fanø Ugerne". Det er deltagermæssigt det største golfstævne i Danmark og omfatter mere end 25 forskellige matchformer.

Du kan i Fanø-ugerne deltage i mange forskellige slags matcher og du kan deltage en enkelt dag eller flere dage.

Matcherne omfatter blandt andet almindelige slagspils- og stablefordmatcher, hulspilsmatcher, fourball-, foursome- og greensomematcher, texas scrambler og holdmatcher.

Er du junior kan du deltage i de daglige juniormatcher, som også bliver afviklet i forskellige former.

Der er også mesterskaber for både herrer og damer samt seniorer og juniorer.

Når man er færdig med en match kan man nyde lidt mad og drikke i og omkring vores dejlige klubhus, og kan man ikke vente, kan man lade sig forsyne med mad og drikke fra vores servicevogn, som kører rund på golfbanen under matcherne.

Og når man ikke spiller golf, kan man nyde den dejlige natur og badestrand på Fanø, som ligger kun omkring 10 minutters sejlads fra Esbjerg.

Fanø-ugerne afsluttes med en stor fest, hvor der er præmieuddeling.

Vi glæder os meget til at se dig på Danmarks eneste links-bane.

Billede