Virtuel Nytårskur og Nyhedsbrev

Nytårskuren 2021 kunne ikke gennemføres som sædvanen er. Bestyrelsen plejer jo denne dag at orientere FVG’s medlemmer om planerne for den kommende sæson og ikke mindst fremlægge klubbens budget.

bilag: Budget 2021

Nyhedsbrev april 2021

Covid-19 pandemien er stadig den usynlige spiller i vores hverdag og den har også haft sin indflydelse på aktiviteterne i FVG. Det har ikke betydet at Bestyrelsen ikke har arbejdet. 

Nytårskuren 2021 kunne ikke gennemføres som sædvanen er. Bestyrelsen plejer jo denne dag at orientere FVG’s medlemmer om planerne for den kommende sæson og ikke mindst fremlægge klubbens budget. 

Bestyrelsen vil indkalde FVG’s medlemmer til et virtuelt møde lørdag, den 10. april 2021 kl. 1400. Der vil blive udsendt en indkaldelse separat med links m.m. 

Siden Generalforsamlingen og konstitueringen har Bestyrelsen været i arbejdstøjet og det meste af den tid der er gået har vi arbejdet på flere modeller for en eventuel overtagelse af driften af Fanø Golf Links (Banen). Den endelige model er ikke færdig, da der er mange ting der skal falde på plads. 

Vi – bestyrelsen – er også i gang med at udarbejde en plan for forbedring af banen. 

Vi har hen over vinteren investeret i en golfsimulator. Der vil være et tilbud om træning samt hyggespil for vore medlemmer. Vores pro Robert McMillan, er til rådighed for introduktion samt træning efter aftale. 

FVG er pr. 1. april 2021 tilmeldt ”Golfspilleren i Centrum”, det er et værktøj for Bestyrelsen til at analysere spillernes oplevelse på Banen ikke mindst vore Green Fee spillere. Vi forventer at dette værktøj kan være med til at vi modtager input der kan være med til planlægningen af fremtiden for Banen. 

FVG er igen i år tilmeldt Regions Golf.  De enkelte hold er sat. 

FVG er også tilmeldt DGU’s ”nærmest pinden” match. 

Vi ser frem til en stor deltagelse i det virtuelle møde den 10. april, 2021. 

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en god golf sæson. 

 

Links og instruktion til det virtuelle møde udsendes til medlemmerne på

fredag, den 9. april 2021