
En golfbane ved det yderste hav.
Klik her for at se fortælling i PDF: Lav opløsning Høj Opløsning
"Fanø Golf Links -en historisk golfbane" fortæller om Danmarks ældste golfbane, der i store dele er bevaret fra det anlæg, der var starten på Fanø Golf Links for snart 125 år siden. Dette er enestående ikke blot i dansk golf, men også i golfhistorien på det europæiske fastland.
Fokus er på banens historiske tid. Megen dokumentation omkring golfhistorien på Fanø gik tabt, da Badets arkiv nedbrændte under 2. Verdenskrig. Men noget kan der fortælles.
I publikationerne "Fanø Vesterhavsbad - Storhedstiden som internationalt badested" og "Fanø Bad-Et levende badested" omtales vigtige træk i Fanø Golf Links historie og udvikling.
Men banens betydning for livet ved Fanø Vesterhavsbad i mere end et århundrede og dens plads i dansk golfhistorie berettiger til, at Fanø Golf
Links får sin egen fortælling.
Badets og banens historie er en integreret del af vore dages Fanø Golf Links -og det har en værdi, at noget af dette bevares for eftertiden i en let
tilgængelig form. Hvilket er formålet med dette lille skrift.
"Fanø Golf Links -en historisk golfbane" er ligesom de to nævnte publikationer støttet af Lauritzen Fonden, der bringes en varm tak herfor.
Sommeren 2021
Nils Jæger